• Klar til resten af livet

Faglighed - Fællesskab - Fede oplevelser

Faglighed og innovation

På Solhverv Privatskole kan du kombinere et højt fagligt niveau med innovation og personlige udfordringer. 4 dage om ugen arbejder vi fokuseret med de boglige fag. Den 5. dag arbejder vi med innovation inden for forskellige temaer.

Temadagene i 10. klasse skal give dig kompetencer til at løse relevante og konkrete problemstillinger, tænke og handle innovativt, kommunikere nye ideer samt at samarbejde på tværs. Vi vil udvikle dine gode ideer og skabe et produkt eller oplevelse til gavn for alle.

Du skal i samarbejde med klassekammeraterne skabe og planlægge hver 5. undervisningsdag. Det er din mulighed for fede oplevelser i samvær med andre.   

I 10. klasse tager vi på studietur til en europæisk storby og på en skirejse til de tyske alper, Wilderkaiser.                                                

Klar til næste skridt

OSO, brobygning og fag-uger

I 10. klasse skal du i obligatorisk brobygning, hvor du besøger selvvalgte ungdomsuddannelsesinstitutioner.

Den obligatoriske selvvalgte projektopgave, OSO, skal give dig mulighed for afklaring ift. dine uddannelsesønsker.

Obligatoriske fag

Fagene Dansk, Matematik, Engelsk, Tysk og Fysik/Kemi fortsætter i 10. klasse. Tysk kan man vælge ikke at gå til prøve i, men på Solhverv Privatskole følger man faget. Vi har dansk i 7 lektioner, matematik i 6, engelsk i 5, Tysk og fysik i 3 lektioner. 

Valgfag og lektiecafé

I 10. klasse er der obligatorisk lektiecafé, ligesom der er mulighed for valgfag, og herunder også mulighed for at vælge ekstra lektiecafé. Se mere om valgfag her.

Skoledagen på Solhverv slutter kl. 14.15, så du kan nå at komme hjem til dine fritidsaktiviteter.