• Faglighed & fordybelse
  • Glade børn lærer mest
  • Udvikling i udlandet

Elevcoach

Solhverv Privatskole oplever ind i mellem elever, som har svært ved:

  • at søge hjælp, når udfordringerne er store,
  •  at samarbejde og engagere sig,
  • at kommunikere,
  • at tackle modgang,
  • at passe på sig selv,
  • at planlægge hverdagen,
  • at gå til eksamen eller har eksamensangst.

Sådanne færdigheder er ikke kun vigtige i skoletiden, men gavner dem også i fritiden og på deres vej fremover.

Elever, der oplever sådanne vanskeligheder, kan få hjælp hos vores elevcoach Susanne Mohr Christensen.

Elevcoachen hjælper vores elever til at få en bedre skoledag. Denne form for coaching handler om at få eleven til at reflektere, lære af egne erfaringer, blive klogere på egne ressourcer og se handlemuligheder og løsninger.

 

Hvordan i praksis?
 

Elever i overbygningen, som kunne tænke sig en samtale med elevcoachen, kan kontakte vores coach, Susanne, på tlf. 2633 0583 eller bede deres klasselærer om hjælp til at tage kontakt til hende. Forældrene skal give samtykke, når eleverne er under 15 år. Samtykke skal sendes pr. mail til smc@solhverv.dk.

Skolens lærere og ledere kan godt opfordre elever til at søge hjælp hos elevcoachen. Det samme må elevernes forældre.