• Faglighed & fordybelse
  • Glade børn lærer mest
  • Udvikling i udlandet

KOR 1.- 6. klasse

Solhverv har 2 skolekor. 

"Lille kor" for eleverne fra 1.-3. kl. Koret undervises hver onsdag fra kl. 11.50 - 12.55.

"Store kor" for eleverne fra 4.- 6. kl. Koret undervises hver onsdag fra kl. 12.45 - 14.00.

Korledere er Maj-Lis Hoffer Henriksen fra Mariagerfjord Kulturskole og musiklærer Ann-Kirstine Rise.

Tilmelding til koret sker via forældreintra.

Tilmelding til kor er bindende for ét skoleår af gangen.

Se Store kors video her

Drums & Horns

Drums & Horns er et showband bestående af trompeter, trækbasuner og en rytmegruppe. Vi spiller underholdende musik og gerne med små sjove og overraskende indslag.

Alle starter på deres instrument fra bunden, og i takt med at vi bliver dygtigere, jo flere numre kan vi spille. Når vi kan de første par numre, er vi klar til at spille koncerter, både for skolen og ude af huset. 

Der er holdundervisning for blæserne og holdundervisning for trommerne og i midten mødes vi til fælles sammenspil. 

Det er nødvendigt at lære noder, når man er så mange der skal spille sammen, så det nye sprog tager vi fat i med det samme. Bonusinfo! Nodelæsning styrker både matematikken og læseevnerne, men starten kan være lidt svær. 

Blæserne

Sammen vælger vi om det skal være trompet eller trækbasun eleven skal starte på. Allerede fra dag 1, kan vi spille det første nummer. Det tager lidt tid at få styr på instrumentet sammen med noderne, så der skal lidt tålmodighed til, men derefter går det hurtigt. Vi forventer hjemmeøvning, da det virkelig gøre en stor forskel.

Trommer (Rytmegruppen)

Med trommestikker og øveplader får vi styr på teknikken. Stille og rolig tager vi de rigtige trommer frem, som består af lilletromme, stortromme, tenortromme og perkussion. Er der ekstra tid, så tager vi også en lille tur på trommesættet. Xylofon og andre tasteinstrumenter er en del af slagtøjsgruppen, så dem kommer vi også til at spille på. 
Har slagtøjseleverne andre talenter eller ønsker, kan vi inddrage elbas, guitar, og keyboard, dog er trommer og rytmer mest i fokus. 

Generalen,

der holder styr på tropperne, kommer fra Mariagerfjord Kulturskole og underviser i messinginstrumenter, trommer og sammenspil. Mogens leder til dagligt Hobro Garden, samt en masse andre blæseorkestre og bands i hele Nordjylland.