• Faglighed & fordybelse
  • Glade børn lærer mest
  • Udvikling i udlandet

Madkundskab

Madkundskab 

 - for dig der elsker mad og elsker at lave mad!  

Går du rundt med en kok i maven, eller har du bare lyst til at lære at klare dig i køkkenet, når du en dag flytter fra din mors gryder, så er Madkundskab faget for dig. 

Du kommer til at tilberede traditionel dansk mad, som din mormor laver den, ung moderne mad, mad fra andre lande, mad lavet med årstidens råvarer. Du skal tilberede dejlige desserter og bage mange forskellige slags brød og kager.  

Madkundskab skal du lære at læse en opskrift - for derefter at føre den ud i livet. Du skal også lære at planlægge en fornuftig menu og skrive en indkøbsseddel.  

Vi skal snakke om kostrådene og grundlæggende hygiejneregler, og du får en masse gode råd og tips om madlavning. Sidst, men ikke mindst er Madkundskab et fag med gang i, hvor du kommer til at bruge din energi og din kreativitet, og hvor du får indflydelse på hvilke retter, vi laver.  

Det obligatoriske valgfag Madkundskab afsluttes med prøve efter 8. klasse. 

Læs mere om faget her:https://emu.dk/grundskole/7-9-klasses-valgfag/madkundskab